Dialogisk praksis

Jeg tror på, at dialogen er lige så afgørende for menneskelige relationer, som ilt er for at overleve!

Derfor er mit mangeårige arbejde med åben dialog og dialogisk praksis ikke blot et praktisk håndelag, teori eller metode. Det er for mig en tankegang, en grundlæggende holdning og en måde at forbinde mig til alle relationer jeg interagerer med og en måde at placere mig på både fagligt og personlig.

Derfor kan jeg også sige – at det jeg tilbyder grundlæggende altid er afstemt med dig og din organisation, fordi jeg ikke er ekspert i jeres faglige felt og jeg er bestemt heller ikke ekspert på hvordan du som praktikker skal omsætte åben dialog og dialogisk praksis. Det er kun du!

Til gengæld så ved jeg, at når vi sammen udforsker og fordyber os i samarbejdsfelter, da sker der helt noget afgørende. Når vi har tiltro til processen, til forbindelserne mellem os og det vi sammen skaber – der vokser vi!

Når vi arbejder i relationelle felter – der hvor ord, udtryk og forståelser bliver essentielle – der har vi brug for vedvarende inspiration, refleksion og ILT.

Åben Dialog

Jeg har siden 2014 været leverandør til Åben Dialog Fonden’s 2-årige uddannelse. 

Ligeledes har jeg gennem en årrække leveret forskellige undervisende indsatser samt fungeret som supervisor for Åben Dialog Lærings-forløb i Aarhus Kommune.  

Det er sammen med min gode kollega, fagfælle og med-underviser Trine Uhrskov//SOPRA konsulenterne, at vi starter GRUNDUDDANNELSE I ÅBEN DIALOG op i efteråret 2024 i Special område for Autisme 

Vi er internationalt certificerede fra Træneruddannelsen i London, hvilket bliver vores afsæt og undervisningsramme for dig, dine kolleger og organisation. 

Der findes en åben dialog forening i Danmark.