“Når dialogen stopper, stopper alt.” — Mikhail Bakhtin
Samskabende dialogisk praksis udspringer af Åben Dialog. Hvor Åben Dialog traditionelt beskrives gennem syv principper, tager dialogisk praksis især afsæt i to grundlæggende perspektiver:
– Tolerance for usikkerhed
– Dialogisme
Helt enkelt handler samskabende dialogisk praksis om at skabe plads til en levende, foranderlig og åben dialog med og mellem mennesker. Det kalder på nærvær og opmærksomhed for det, der sker her og nu – og villighed til at sætte parentes om forudfattede hypoteser og fastlagte dagsordener for en stund.
Samskabende dialogisk praksis kan ses som både et menneskesyn og en samtaleform. Her lyttes intenst til de eksakt udtryk for at sikre at gensvaret resonerer i den person hvis udsagn det var. Det betyder, at der skabes mere plads til fokuspersonens perspektiver, erfaringer og egne ord.
Samskabende dialogisk praksis er tæt knyttet til Åben Dialog. Hvorfor kendskabet til Åben Dialog derfor kan være med til at tydeliggøre den sammenhæng og det menneskesyn, som samskabende dialogisk praksis bygger videre på.
Hvor Åben Dialog blandt andet omfatter organisering af teamarbejde, netværksfokus, fleksibilitet, ansvar og kontinuitet, har samskabende dialogisk praksis særligt fokus på den dialogiske og relationelle del.
Det kan derfor være relevant i nogle situationer, hvor det er udfordrende at udfolde Åben Dialog i sin fulde form, at arbejde med enkelte dele af denne tilgang. Her vil jeg pege på to særlige grundprincipper, som kan forstås således:
En villighed til at være i det uafklarede uden straks at søge hurtige konklusioner eller færdige løsninger.
En forståelse af, at mening skabes mellem mennesker – i dialogen og i mødet med hinanden.
På den måde bygger dialogisk praksis videre på det menneskesyn, der også kendetegner Åben Dialog. Det handler blandt andet om, hvordan *jeg* møder og forsøger at forstå den anden: med nysgerrighed, åbenhed og respekt – uden på forhånd at vurdere eller definere, hvad løsningen skal være.
I stedet undersøger vi sammen, hvad der er vigtigt, hvilke muligheder der findes, og hvilken vej der kan give mening. Dialogen bliver dermed et fælles rum for afklaring, refleksion og nye perspektiver.
En dialogisk tilgang inviterer til åbenhed over for samtalens temaer og til at være undersøgende, samarbejdende og involverende. Det handler ikke om at have alle svarene på forhånd, men om at skabe betingelser for, at nye forståelser og muligheder kan opstå i fællesskab.
